En Varm Anbefaling: Dokumentarserien "Racismens Historie"

I bliver simpelthen nødt til at se de her programmer. 

Racism: A History produceret af BBC i 2007 vises for tiden på drk under navnet "Racismens historie". Det er en serie på tre afsnit, hvoraf jeg har set de to. Især har anden del gjort et stort indtryk på mig.

Omtalen af første afsnit fra drs hjemmeside:

Hvorfra stammer forestillingen om, at mennesker kan opdeles i forskellige racer. Og ikke mindst forestillingen om, at én race skulle være andre overlegne? Den spanske erobring af Sydamerika og ødelæggelsen af de gamle civilisationer i 'Den nye Verden' og den transatlantiske slavehandel fik stor betydning for forestillingen om de hvides overherredømme, for selv oplysningstidens filosoffer tjente penge på slavehandlen! Og det var i høj grad slaveriet og grundlæggelsen af de første europæiske kolonier i Amerika, der gjorde 'neger' synonym med slave og førte til udryddelsen af de indfødte amerikanere.

Bucketlisten - En Slags Forsikring for Fremtiden?

En bucket list er en liste over ting, man vil nå, før man dør. 

Jeg har lavet flere bucket lists. De er sjove at falde over. At se, hvad der falder fra, hvad der kommer på listen, og hvad der går igen. 

Nogle af gengangerne på mine lister er: sove på et bjerg, se ildfluer, lære at stå på skateboard, dyrke kartofler..

Det er sjovt at sidde og drømme om, hvad man vil gøre med og i sit liv. Man behøver ikke være fornuftig, når man skriver sådan en liste.

Ud over det sjove ved at lave listen, sætter arbejdet tanker igang -  tanker om muligheder og om drømme. Om hvad der kan findes på den anden side af hverdagen. 

Josef var vel Jesus' Adoptivfar?

I økumeniske sammenhænge kommer temaet Jesus' søskende nogle gange op. Det er nemlig noget, forskellige kirkesamfund ser meget forskelligt på.

I Biblen står der bl.a. (Det er ikke mig selv, der har fundet de her steder, det har mennesker, der kan sprog. Så sænk jeres høtyve.)

Er det ikke tømrerens søn? Hedder hans mor ikke Maria og hans brødre Jakob og Josef og Simon og Judas? Bor alle hans søstre ikke her hos os? Hvor har han så alt dette fra?« Matt 13,55-56

Jesus hos en Josef, der er gammel 
nok til at have en masse børn. 
Guido Reni, 1635

Så kom Jesu mor og hans brødre, og de sendte nogle ind til ham for at hente ham, men selv blev de stående udenfor. Han sad omgivet af en hel skare, og de sagde til ham: »Se, din mor og dine brødre og dine søstre står udenfor og spørger efter dig.« Markus 3, 31-32

De holdt alle i enighed fast ved bønnen, sammen med kvinderne og Jesu mor Maria og hans brødre. Apostlenes Gerninger 1, 14

(...) men andre af apostlene så jeg ikke, kun Jakob, Herrens bror. Galaterbrevet 1,19

Voldsomt generaliseret kan protestanterne, katolikkerne og de ortodokse godt blive enige om, at Jomfru Maria var netop det - jomfru - da hun fødte Jesus. Det er forskelligt, hvor vigtigt det anses, at hun blev ved med at være det. For protestanterne betyder det ikke voldsomt meget, de er skeptiske og mener, at ovenstående "brødre" og "søstre" skal tages bogstaveligt. Ifølge Romersk Katolsk tradition er de omtalte "brødre" og "søstre" fætre og kusiner (det giver lidt mening sprogligt). Ifølge ortodokse kristne dækker ordene over Jesus' halvbrødre og -søstre, som Josef har fra et tidligere ægteskab. Jo renere man gerne vil se Maria, jo sværere bliver det at forestille sig, at hun skal have "kendt nogen", som man siger.

The Bible Afsnit 3-8: Jesus Kommer!

The Bible afsnit 3-4 var ret intetsigende.

Jonatan og Davids (b)romance bliver nævnt, men ikke meget mere end det. Saul siger til Jonatan "Du elsker ham som en bror, gør du ikke?", og Jonatan svarer ja. Det kunne have været noget mere interessant, hvis serien havde fået den nuance med. 

"Da drengen var gået, rejste David sig bag ved stenen. Han kastede sig tre gange til jorden for Jonatan, og så kyssede de hinanden og græd sammen. Jonatan sagde til David: »Gå med fred! Om det, vi har tilsvoret hinanden i Herrens navn, gælder det, at Herren i evighed er vidne mellem os to og mellem dine og mine efterkommere.«"  (Første Samuelsbog 20,41-42)

I afsnit 5-6 begynder der dog at ske noget

Vi kommer til Babylon og hjem igen. Babylonerne snupper den israelitiske intelligentia - hvordan finder de dem? Det er ret enkelt: De tager dem, der har bløde hænder. Afsløret.

Meget pludseligt befinder vi os i Det Nye Testamente. Skaberne har udtalt, at det er for at vise, at de to testamenter hænger uløseligt sammen.

I første del af Jesu liv er der intet nyt under solen. Jesus og hans tøj er meget rent og han har en snorlige midterskilning. Og så er han en flot fyr. Har jeg hørt. Selvfølgelig er også han lige så hvid som mig.

Om Jeg Har Læst Bibelen? Jeg Har Set "The Bible"

Jeg har set de første to afsnit af tv-serien "The Bible", der blev sendt i USA i løbet af marts. Serien er i ti dele, fem dobbeltafsnit. Skaberne af serien, der bl.a. også står bag "Survivor" har udtalt, at "Billions of people will see this series. Billions". Vi får se.

Seriens åbningsscene er Noa, der på arken fortæller sin familie verdenshistorien (der jo på det tidspunkt ikke er så lang). Noget af det første, der falder mig i øjnene, er, at skuespillerne ser lige så mellemøstlige ud som dem i "Life of Brian". 

Adam og Eva 

Først og fremmest ligner de to nogle fra en undertøjs-reklame. Det er de formentlig også, for de er bege modeller. Det er et gennemgående tema blandt skuespillerne, og jeg kan allerede afsløre nu, at "Jesus" også er model. Nåja. Syndefaldsmyten bygger de på gamle fortolkninger: Adam, der ligner en europæer, forføres af en mere eksotisk udseende Eva, der kommer hen til ham med frugten... På trods af, at der i Bibelen står "Hun gav den også til sin mand, der var hos hende, og han spiste" (Gen 2,6). Det er ikke et æble, de spiser, det må jeg give dem.

Nogle Tanker om Abort, Fosterdiagnostik og Andet

I min familie findes en alvorlig arvelig sygdom. Jeg ved ikke, om jeg har genet, men der er en betydelig risiko. Og jeg har tænkt meget på eventuelle børn og deres ligeledes betydelige risiko for at få sygdommen, i fald jeg er bærer. Vil det være uansvarligt af mig at få børn?

Fra læger, familiemedlemmer og andre har svaret/trøsten været, at med den nye teknologi kan fostre tjekkes for genet, hvorved jeg kan være sikker på at få raske børn.

Og selvfølgelig vil jeg gerne have raske børn. Men omkostningerne er ikke okay. Jeg vil ikke slå de af mine børn, der skulle have genet, ihjel, for at undgå, at de skal blive syge. Det er jo det, ovenstående dækker over, og det er vanvittigt.

Forældre: Stop Mobningshykleriet

Børn kan være virkelig ubehagelige over for hinanden, og skoler, forældre og tv forsøger at ændre på det. Det er rigtig svært. Og hvor kommer det dog fra?

Jeg tror, at især forældre bør ransage sig selv.

• Hvordan taler I om jeres kolleger?

• Hvordan omtaler I jeres børns klassekammerater og deres forældre?

• Hvordan taler I om politikere, I er uenige med?

• Hvordan bliver der talt om kendte menneskers gøren og laden over jeres spisebord?

• Kan dele af jeres humor betegnes som mobning?

Hvis ikke I taler respektfuldt om andre mennesker, så ville det næsten være mærkeligt, hvis jeres børn gjorde det.

Og hvis I svarer "Slap dog af, det er bare for sjov", kan jeg informere jer om, at det også er det, jeres børn siger.

På "Neutral" Grund

I akademiske opgaver, diskussioner og bredere kredse bør jeg tale og argumentere som om, Gud ikke eksisterer. Det har jeg lært. Det ved vi allesammen. Gud har ikke noget at gøre der. Det med Gud er et fritidsprojekt, jeg må lægge på hylden, når jeg skal deltage i alvorlige ting og selskaber med ikke-religiøse mennesker. Det er kun rimeligt. Så kan vi mødes på fælles, neutral grund.

Og jeg gør det. Jeg skifter mentalt spor.

Justin Timberlakes "Suit and Tie" - Kærlighedssang til en Hund?

Jeg har hørt Justin Timberlakes "Suit and Tie" alt for mange gange. Og noget begyndte hurtigt at undre mig ved teksten. Sangen synges til et "du", der tilsyneladende er fortællerens (jeg lader som om, det automatisk er Justin) kæreste. Men hende, der synges til, er så godt som usynlig i teksten. Hun kaldes "little baby", så det vil jeg kalde hende. Little Baby har en kjole på, Justin godt kan lide. Hvad hun kan lide, hører vi ikke noget om. Justin selv han et jakkesæt og slips på, han er meget begejstret for - så begejstret, sangen har fået navn efter det. 

Han bruger lang tid på at fortælle hende, hvor lækker hun er. Og han vil gerne lære hende noget om kærlighed.

Det eneste, han siger, der kan forsikre os for, at det er et levende væsen, han synger til, er bemærkningen "we don't mind all the watching". Det er første og eneste gang, det omtales, at Little Baby har en tanke eller en holdning til noget. Senere beder Jay-Z hende sige noget til sine forældre, men hun er heller ikke her til stede som andet end en passiv tillyttende. 

Her er det, jeg begynder at overveje, om jeg har været for hurtig til at gå ud fra, at det er hans kæreste, han synger til?

Jeg Er Mere Ydmyg End Dig - En Irriterende Trend i Kirken

Efterhånden er jeg blevet tacklet en del gange på vej til nadver. Ikke af alle de muskelmænd, der kommer til gudstjenesterne, men af alle mulige - også gamle damer, der lige laver snigeren for at få en bedre plads - altså en ude i siden. Ydmyge mennesker sætter sig jo ikke i midten.

Men når man for enhver pris vil vise, hvor ydmyg man er -- så foregår der altså noget muggent.

Jeg har flere gange været i kirker, hvor den halvdel af bænkene, der er nærmest alteret er gabende tomme, mens den bagerste bliver benyttet. Havde jeg sat mig på række tre, er jeg sikker på, folk ville have tænkt deres deres. 

For Queer til de Kristne og for Kristen til de Queer

”Queer” er et begreb, jeg er begejstret for. Jeg bruger her ordet som en betegnelse for mennesker, der ikke føler sig hjemme i den seksualitet, der forventes af dem. Fordi de forelsker sig i andre end dem, der forventes at være målet for deres kærlighed. Fordi de ikke forelsker sig, forelsker sig anderledes eller mindre end normen. Fordi deres seksuelle udfoldelser, følelser eller længsler ikke passer ind i det af samfundet udleverede skema. "Queer" kan også være en slags "diverse"-betegnelse, for de, der hverken betegner sig som gængse homo- hetero- eller biseksuelle. 

Queer og kristen. Kristen og queer. Det ses ofte som modsætninger.

Der er mange steder, man kan finde et kristent fællesskab og mange steder, man kan finde et queer fællesskab. Det er dejligt. Men begge steder er det ofte svært som kristen og queer at føle sig helt hjemme.

De to grupper har jo en historisk konflikt. Kirken har fordømt homoseksuelle og homoseksualitet i mange hundrede år, hvilket har skabt en dyb antipati fra mange homoseksuelles side. Som queer kristen kan man derfor føle sig skudt på fra begge sider. Hos de kristne er man "den queer" og hos de queer er man "den kristne".

Die to Self, Surrender to Christ

Ikke dumt.

Hvorfor er det Statens Anliggende at Anerkende Kærlighedsforhold?

Staten har for nylig bestemt, at homoseksuelle må gifte sig. Få har sat spørgsmålstegn ved, at staten overhovedet har til opgave at godkende nogle forhold og andre ikke. Der indebærer en klar moralsk stillingtagen fra statens side. Staten som moralens vogter. Hvad skal staten i vores kærlighedsforhold?

Det vil jeg gerne reflektere over et øjeblik.

Agnostiker - Agschmostiker

En agnostiker er et menneske, der hævder at det er umuligt at opnå viden om Guds eksistens. Det fantastiske menneske Stephen Colbert siger det mere ligetil: "Now, isn't an agnostic just an atheist without balls?"

En af mine helte, præsten Paul Washer, fortæller om en samtale, han har haft med en agnostiker. Washer spurgte denne mand, hvordan han - hvis han virkelig var agnostiker og mente, at der var en mulighed for Guds eksistens - kunne lade være med at prøve at finde ud af, om det her super fede passer. Agnostikeren gav Washer ret i, at det ville være tilfældet.

Jeg kender flere mennesker, der har begyndt at omtale sig selv som "agnostikere" i stedet for "ateister", vist i den tanke, at det er mindre voldsomt og absolut. Gud kan jo godt eksistere. Men jeg er også af den overbevisning, at man ikke kan være helt sikker på noget som helst. Min fornuft er mangelfuld, og derfor bør jeg ikke stole blindt på den.

Kapitalismen Lever af Utilfredshed - Hvilken Indflydelse har det på Vores Liv?

Et kapitalistisk samfund drives af forbrug. 

Forbruget kan øges ved at skabe en kultur, hvor vi (mennesker, der i dette scenarie er reduceret til "forbrugere") vil have en fladskærm, selvom det gamle fjernsyn fungerer fint. Hvor vi vil have et nyt køkken, fordi det gamle er kikset. En "brug og smid væk"-kultur.

Forbrugets bedste værktøj er reklamen. Reklamens rolle er at få os til at købe ting, vi ikke vidste, vi manglede, eller af et mærke, vi ikke vidste vi ville have. En god reklame kan skabe et behov. Det kan ske ved at gøre os utilfredse med vores køkkenudstyr, bil, hus, bryster, tøj.. Brugsværdi er blevet en detalje.

Jeg kan på det varmeste, varmeste anbefale at se videoen, der er indlagt i dette indlæg. Det er fra det hedengangne program "Den 11. time", der blev sendt på dr2 og havde Mikael Bertelsen og Mads Brügger som værter. I dette afsnit er Phillip Blond gæst. Han er filosof og teolog og kalder sig selv en "rød konservativ". Jeg har forsøgt at skrive ovenstående i Blonds ånd.

Phillip Blond mener, at den utilfredshed, brug-og-smid-væk kulturen lever af, ikke kun kendetegner vores forbrug, men at den har indflydelse på hele vores kultur.

Her vil jeg tage stafetten op.

Høje Hæle på Brosten - Indespærring af Kvindekroppen

Nogle gange, når jeg har forvildet jeg mig ind i Århus midtby en sen torsdag, fredag eller lørdag aften, står jeg på Klostertorv og venter på min bus sammen med en masse feststemte unge mennesker. Det inkluderer oftest unge kvinder, der selv på denne årstid er iført høje hæle og har bare ben. De har svært ved at gå på brostenene, og det er tydeligt, de fryser.

Hvad skal det til for?

Den franske sociolog Pierre Bourdieu kalder det "den symbolske indespærring af kvindekroppen", når kvinder iklæder sig ting, der hæmmer deres bevægelsesfrihed. Det kan være højhælede sko som i ovenstående eksempel. Tøj, der er for koldt til årstiden. Negle, der er så lange, det f.eks. bliver svært at skrive på et tastatur. Nederdele, der kun kan tages små skridt i.

Navnetesten - en Service til Vordende Forældre

Det er vigtigt for mange forældre, at deres børn ikke hedder det samme som de andre børn i børnehaven. Dette ønske driver desværre nogle forældre ud i valg af lidt for mærkelige navne til deres børn. For når man vælger et nichenavn, risikerer man, at det kun passer til en særlig type mennesker. 

Derfor har jeg som en service til vordende forældre lavet en navnetest. Velbekomme.

Noget, jeg især har tænkt på, er, at mange piger får søde navne. Meget søde navne. Pippi og Silke er hyggelige navne til babyer. Det er hyggeligt i børnehaven. Men det passer altså ikke til alle voksne kvinder. 

Lidt om Sproget i Diskussionerne om de "Homoseksuelle Vielser"

Personligt mener jeg ikke, der bør foretages vielser i kirken. Det kommer det følgende ikke til at handle om,

men i sådanne sager er det rart at kende hinandens udgangspunkter.

Debatten om kirkelige vielser af par af samme køn fortsætter. Mest blandt dem, der er imod. Og blandt mange ting er der især én ting, der gang på gang undrer mig, ved diskussionens retorik:

Det kommer til at lyde som om, at kirken (blot) er et sted, folk kommer hen og bliver gift. At kirken er et slags firma, der sælger vielser. Og jeg troede netop, at de grupperinger i kirken, der opponerer mod vielser af par af samme køn, var imod denne kirkeforståelse.

Dokumentarfilm #2

Flere dokumentarfilm, du bør se! Blandt andet om en amerikaner, der elsker Nordkorea, den virkelige historie om John Nash og et kærligt portræt af en kæreste, der dør af AIDS. 

Dokumentarfilm #1

Jeg vil virkelig gerne dele min begejstring ved dokumentarfilm. Derfor har jeg herunder nævnt nogle, jeg selv har set med stort interesse. 

Om homoseksuelle i film, om sekter, spelling bees, børn uskyldigt dømt for mord og to amishfamilier, der er begyndt at tvivle på deres samfunds regler.

Gå til myren, dovenkrop, betragt dens færden, og bliv vís. (Ordsprogenes bog 6:6)

It takes a village.. Vores Fælles Ansvar for Børns Velfærd

De fleste kender nok udtrykket "It takes a village to raise a child". Der skal en hel landsby til at opdrage et barn. Et barn er hele landsbyens ansvar. Det er, så vidt jeg kan finde ud af, et nigeriansk mundheld. Jeg synes, det er flot.

Det strider meget imod danske normer. Vi vil ikke blande os. Ikke engang, når det gælder vores familie. Jeg ville ønske, det ikke var sådan. Hensynet tages for forældrenes skyld. Og for ens forhold til forældrene. Ikke for børnenes. Jeg mener ikke, vi skal blande os i småting i børneopdragelse, men at hele landsbyen bør føle et ansvar for, at børnene har det godt. 

Om Omvendelse i kirken og Præsters Ansvar - Preaching to the choir

"Preaching to the choir" betyder at forsøge at overtale nogle, der allerede er enige. Det er formålsløst. Jeg har tænkt over det udtryk, og jeg tror, at præmissen, nemlig at kirkekoret må være overbevist, er falsk. Jeg tror, det er nødvendigt at prædike for koret. Og for menigheden. At prædike omvendelse i kirken. Jeg tror, vi skal prise os lykkelige, hvis en fjerdedel af de, der går til højmesse i sandhed er omvendte. Hvis en tiendedel er.

De såkaldte "livsstilsprædikener" og feel-good prædikener, der holdes landet over søndag efter søndag, er en skændsel. Det mener jeg helt oprigtigt. De er en skændsel mod kirken, mod kristendommen og mod Gud. Anekdoter og hverdagsfilosofi kan præsten underholde med til kirkekaffen. Vi behøver evangelium og omvendelse. Andet er et svigt af præstens opgave og af vores opgave som kristne. Succeskriteriet er ikke at få folk i kirke. Det er ikke at få glade og trofaste kirkegængere. Det er ikke engang at få folk til at elske Jesus.