The Bible Afsnit 3-8: Jesus Kommer!

The Bible afsnit 3-4 var ret intetsigende.

Jonatan og Davids (b)romance bliver nævnt, men ikke meget mere end det. Saul siger til Jonatan "Du elsker ham som en bror, gør du ikke?", og Jonatan svarer ja. Det kunne have været noget mere interessant, hvis serien havde fået den nuance med. 

"Da drengen var gået, rejste David sig bag ved stenen. Han kastede sig tre gange til jorden for Jonatan, og så kyssede de hinanden og græd sammen. Jonatan sagde til David: »Gå med fred! Om det, vi har tilsvoret hinanden i Herrens navn, gælder det, at Herren i evighed er vidne mellem os to og mellem dine og mine efterkommere.«"  (Første Samuelsbog 20,41-42)

I afsnit 5-6 begynder der dog at ske noget

Vi kommer til Babylon og hjem igen. Babylonerne snupper den israelitiske intelligentia - hvordan finder de dem? Det er ret enkelt: De tager dem, der har bløde hænder. Afsløret.

Meget pludseligt befinder vi os i Det Nye Testamente. Skaberne har udtalt, at det er for at vise, at de to testamenter hænger uløseligt sammen.

I første del af Jesu liv er der intet nyt under solen. Jesus og hans tøj er meget rent og han har en snorlige midterskilning. Og så er han en flot fyr. Har jeg hørt. Selvfølgelig er også han lige så hvid som mig.


Johannes Døberen står i ørkenen i gang med at - døbe - én siger "Altså, er du Messias eller hvad?", Johannes Døberen svarer "Nej, jeg er bare en stemme i vildnisset, der baner vejen for - *gisp* - " han får øje på Jesus, der lige er kommet. Rimelig vild timing.

Senere hjælper Jesus  Simon Peter til at fange virkelig mange aldeles døde fisk. Af dovenskab eller måske for ikke at få dyrerettighedsforkæmpere på nakken. Amerikanere..

Afsnit 7-8: On the Road

Jeg kan simpelthen ikke vænne mig til, at afsnittene begynder med "Previously on The Bible.."

Vi får opsummeret "Great heroes have forged the Jewish Nation through faith": Noa, Abraham, Moses og David. Så er det på plads. Man kan altså godt stige på serien her.

Hvad angår Johannes Døberens død er der også lige blevet pyntet på sagerne. I serien råber en vred farisær noget i retningen af "Johannes døberen er død! Halshugget! Det vidste du nok ikke, hva?". I Biblen ved Jesus det ret hurtigt og skynder sig at smutte. Det er lidt sværere at forstå.

"Men hans disciple kom og hentede liget og begravede ham, og de gik hen og fortalte Jesus det. Da Jesus hørte det, drog han bort derfra i en båd til et øde sted for at være alene." (Matt 14, 12-13)

Jesus rejser rundt med de tolv disciple og Maria Magdalene - Judas er fra starten dybt usympatisk, Maria Magdalene og Peter holder dog orden på tvivlerne.

12 Disciple, 2  Maria'er og 1 stk Messias med vind i håret

Jeg synes, det er synd for farisæerne. De er godt nok en tand mørkere end blondie-slænget, de ligner faktisk nogle fra Mellemøsten, så vi ved godt, at noget stikker under. Der er godt nok én, der skiller sig ud ved at have rødt hår og blå øjne, men han viser sig også at være den eneste, der tror på Jesus. Men hvad farisærne angår: Det ér jo rigtigt, at kun Gud kan tilgive synder - Hvis Jesus nu havde sagt "Det er rigtigt, venner, men jeg ér faktisk Gud, lad os snakke om det" i stedet for "Skrid, idioter", så var vi sikkert alle sluppet for en masse bøvl. Jesus elsker alle mulige, der har gjort noget forkert - men ved farisæere, dér går grænsen åbenbart. Hvorfor vil/kan Jesus ikke elske farisæerne?

Det bliver påske - hér kan der da komme noget action! Glem ninja-englene, Jesus går retfærdighedsamok i templet! Eller.. Det gør han så ikke.. Han vælter ret roligt fire borde. En af disciplene (jeg har ikke lært at kende forskel) siger "Jesus, please", hvorefter en lidt apatisk Jesus med bævende stemme siger "»Der står skrevet: ›Mit hus skal kaldes et bedehus.‹ Men I gør det til en røverkule.« " (Matt 21, 13) - Jeg synes, "røverkule" er et fantastisk ord! Se scenen herunder: (og læg mærke til de fjollede hatte)

Jeg forestiller mig altså noget lidt vildere, når jeg læser om "Tempelrensningen" i Markusevangeliets kapitel 11 vers 15-17: 

Så kom de til Jerusalem. Og han gik ind på tempelpladsen, og han begyndte at jage dem ud, som solgte og købte dér, og han væltede vekselerernes borde og duehandlernes bænke, og han tillod ikke nogen at bære deres varer over tempelpladsen. Han belærte dem og sagde: »Står der ikke skrevet: ›Mit hus skal kaldes et bedehus for alle folkeslagene‹? Men I har gjort det til en røverkule.« 

Osv, osv - spoiler alert - Jesus bliver dømt til døden.