Justin Timberlakes "Suit and Tie" - Kærlighedssang til en Hund?

Jeg har hørt Justin Timberlakes "Suit and Tie" alt for mange gange. Og noget begyndte hurtigt at undre mig ved teksten. Sangen synges til et "du", der tilsyneladende er fortællerens (jeg lader som om, det automatisk er Justin) kæreste. Men hende, der synges til, er så godt som usynlig i teksten. Hun kaldes "little baby", så det vil jeg kalde hende. Little Baby har en kjole på, Justin godt kan lide. Hvad hun kan lide, hører vi ikke noget om. Justin selv han et jakkesæt og slips på, han er meget begejstret for - så begejstret, sangen har fået navn efter det. 

Han bruger lang tid på at fortælle hende, hvor lækker hun er. Og han vil gerne lære hende noget om kærlighed.

Det eneste, han siger, der kan forsikre os for, at det er et levende væsen, han synger til, er bemærkningen "we don't mind all the watching". Det er første og eneste gang, det omtales, at Little Baby har en tanke eller en holdning til noget. Senere beder Jay-Z hende sige noget til sine forældre, men hun er heller ikke her til stede som andet end en passiv tillyttende. 

Her er det, jeg begynder at overveje, om jeg har været for hurtig til at gå ud fra, at det er hans kæreste, han synger til?

Jeg Er Mere Ydmyg End Dig - En Irriterende Trend i Kirken

Efterhånden er jeg blevet tacklet en del gange på vej til nadver. Ikke af alle de muskelmænd, der kommer til gudstjenesterne, men af alle mulige - også gamle damer, der lige laver snigeren for at få en bedre plads - altså en ude i siden. Ydmyge mennesker sætter sig jo ikke i midten.

Men når man for enhver pris vil vise, hvor ydmyg man er -- så foregår der altså noget muggent.

Jeg har flere gange været i kirker, hvor den halvdel af bænkene, der er nærmest alteret er gabende tomme, mens den bagerste bliver benyttet. Havde jeg sat mig på række tre, er jeg sikker på, folk ville have tænkt deres deres. 

For Queer til de Kristne og for Kristen til de Queer

”Queer” er et begreb, jeg er begejstret for. Jeg bruger her ordet som en betegnelse for mennesker, der ikke føler sig hjemme i den seksualitet, der forventes af dem. Fordi de forelsker sig i andre end dem, der forventes at være målet for deres kærlighed. Fordi de ikke forelsker sig, forelsker sig anderledes eller mindre end normen. Fordi deres seksuelle udfoldelser, følelser eller længsler ikke passer ind i det af samfundet udleverede skema. "Queer" kan også være en slags "diverse"-betegnelse, for de, der hverken betegner sig som gængse homo- hetero- eller biseksuelle. 

Queer og kristen. Kristen og queer. Det ses ofte som modsætninger.

Der er mange steder, man kan finde et kristent fællesskab og mange steder, man kan finde et queer fællesskab. Det er dejligt. Men begge steder er det ofte svært som kristen og queer at føle sig helt hjemme.

De to grupper har jo en historisk konflikt. Kirken har fordømt homoseksuelle og homoseksualitet i mange hundrede år, hvilket har skabt en dyb antipati fra mange homoseksuelles side. Som queer kristen kan man derfor føle sig skudt på fra begge sider. Hos de kristne er man "den queer" og hos de queer er man "den kristne".

Die to Self, Surrender to Christ

Ikke dumt.

Hvorfor er det Statens Anliggende at Anerkende Kærlighedsforhold?

Staten har for nylig bestemt, at homoseksuelle må gifte sig. Få har sat spørgsmålstegn ved, at staten overhovedet har til opgave at godkende nogle forhold og andre ikke. Der indebærer en klar moralsk stillingtagen fra statens side. Staten som moralens vogter. Hvad skal staten i vores kærlighedsforhold?

Det vil jeg gerne reflektere over et øjeblik.

Agnostiker - Agschmostiker

En agnostiker er et menneske, der hævder at det er umuligt at opnå viden om Guds eksistens. Det fantastiske menneske Stephen Colbert siger det mere ligetil: "Now, isn't an agnostic just an atheist without balls?"

En af mine helte, præsten Paul Washer, fortæller om en samtale, han har haft med en agnostiker. Washer spurgte denne mand, hvordan han - hvis han virkelig var agnostiker og mente, at der var en mulighed for Guds eksistens - kunne lade være med at prøve at finde ud af, om det her super fede passer. Agnostikeren gav Washer ret i, at det ville være tilfældet.

Jeg kender flere mennesker, der har begyndt at omtale sig selv som "agnostikere" i stedet for "ateister", vist i den tanke, at det er mindre voldsomt og absolut. Gud kan jo godt eksistere. Men jeg er også af den overbevisning, at man ikke kan være helt sikker på noget som helst. Min fornuft er mangelfuld, og derfor bør jeg ikke stole blindt på den.

Kapitalismen Lever af Utilfredshed - Hvilken Indflydelse har det på Vores Liv?

Et kapitalistisk samfund drives af forbrug. 

Forbruget kan øges ved at skabe en kultur, hvor vi (mennesker, der i dette scenarie er reduceret til "forbrugere") vil have en fladskærm, selvom det gamle fjernsyn fungerer fint. Hvor vi vil have et nyt køkken, fordi det gamle er kikset. En "brug og smid væk"-kultur.

Forbrugets bedste værktøj er reklamen. Reklamens rolle er at få os til at købe ting, vi ikke vidste, vi manglede, eller af et mærke, vi ikke vidste vi ville have. En god reklame kan skabe et behov. Det kan ske ved at gøre os utilfredse med vores køkkenudstyr, bil, hus, bryster, tøj.. Brugsværdi er blevet en detalje.

Jeg kan på det varmeste, varmeste anbefale at se videoen, der er indlagt i dette indlæg. Det er fra det hedengangne program "Den 11. time", der blev sendt på dr2 og havde Mikael Bertelsen og Mads Brügger som værter. I dette afsnit er Phillip Blond gæst. Han er filosof og teolog og kalder sig selv en "rød konservativ". Jeg har forsøgt at skrive ovenstående i Blonds ånd.

Phillip Blond mener, at den utilfredshed, brug-og-smid-væk kulturen lever af, ikke kun kendetegner vores forbrug, men at den har indflydelse på hele vores kultur.

Her vil jeg tage stafetten op.

Høje Hæle på Brosten - Indespærring af Kvindekroppen

Nogle gange, når jeg har forvildet jeg mig ind i Århus midtby en sen torsdag, fredag eller lørdag aften, står jeg på Klostertorv og venter på min bus sammen med en masse feststemte unge mennesker. Det inkluderer oftest unge kvinder, der selv på denne årstid er iført høje hæle og har bare ben. De har svært ved at gå på brostenene, og det er tydeligt, de fryser.

Hvad skal det til for?

Den franske sociolog Pierre Bourdieu kalder det "den symbolske indespærring af kvindekroppen", når kvinder iklæder sig ting, der hæmmer deres bevægelsesfrihed. Det kan være højhælede sko som i ovenstående eksempel. Tøj, der er for koldt til årstiden. Negle, der er så lange, det f.eks. bliver svært at skrive på et tastatur. Nederdele, der kun kan tages små skridt i.