28. feb. 2013

Navnetesten - en Service til Vordende Forældre

Det er vigtigt for mange forældre, at deres børn ikke hedder det samme som de andre børn i børnehaven. Dette ønske driver desværre nogle forældre ud i valg af lidt for mærkelige navne til deres børn. For når man vælger et nichenavn, risikerer man, at det kun passer til en særlig type mennesker. 

Derfor har jeg som en service til vordende forældre lavet en navnetest. Velbekomme.

Noget, jeg især har tænkt på, er, at mange piger får søde navne. Meget søde navne. Pippi og Silke er hyggelige navne til babyer. Det er hyggeligt i børnehaven. Men det passer altså ikke til alle voksne kvinder. 

22. feb. 2013

Lidt om Sproget i Diskussionerne om de "Homoseksuelle Vielser"

Personligt mener jeg ikke, der bør foretages vielser i kirken. Det kommer det følgende ikke til at handle om,

men i sådanne sager er det rart at kende hinandens udgangspunkter.

Debatten om kirkelige vielser af par af samme køn fortsætter. Mest blandt dem, der er imod. Og blandt mange ting er der især én ting, der gang på gang undrer mig, ved diskussionens retorik:

Det kommer til at lyde som om, at kirken (blot) er et sted, folk kommer hen og bliver gift. At kirken er et slags firma, der sælger vielser. Og jeg troede netop, at de grupperinger i kirken, der opponerer mod vielser af par af samme køn, var imod denne kirkeforståelse.