27. sep. 2013

En Varm Anbefaling: Dokumentarserien "Racismens Historie"


I bliver simpelthen nødt til at se de her programmer. 


Racism: A History produceret af BBC i 2007 vises for tiden på drk under navnet "Racismens historie". Det er en serie på tre afsnit, hvoraf jeg har set de to. Især har anden del gjort et stort indtryk på mig.


Omtalen af første afsnit fra drs hjemmeside:


Hvorfra stammer forestillingen om, at mennesker kan opdeles i forskellige racer. Og ikke mindst forestillingen om, at én race skulle være andre overlegne? Den spanske erobring af Sydamerika og ødelæggelsen af de gamle civilisationer i 'Den nye Verden' og den transatlantiske slavehandel fik stor betydning for forestillingen om de hvides overherredømme, for selv oplysningstidens filosoffer tjente penge på slavehandlen! Og det var i høj grad slaveriet og grundlæggelsen af de første europæiske kolonier i Amerika, der gjorde 'neger' synonym med slave og førte til udryddelsen af de indfødte amerikanere.
 http://www.dr.dk/tv/se/racismens-historie/racismens-historie-1-3

Omtalen af andet afsnit fra drs hjemmeside:

1800-tallets videnskabsmænd slog næsten knuder på sig selv for at levere troværdige videnskabelige resultater, der kunne forsyne datidens kolonialister og imperialister med det moralske og videnskabelige grundlag for at gøre det til en bydende nødvendighed at kræve nye territorier, knuse al modstand og tvinge de såkaldte 'mindreværdige racer' til at blive den hvide mands byrde - nærmest for staklernes egen skyld. Med udviklingen af socialdarwinismen om de forskellige 'racers' udviklingsstade, var der ikke langt til en forestilling om at forsøge at forædle i hvert fald den mest værdifulde af dem. Racehygiejnen blev et alment accepteret redskab i de fleste europæiske lande og blev en af de teorier, der skulle retfærdiggøre flere af 1900-tallets store folkemord .

Tredje og sidste afsnit bliver vist på mandag d. 20. september og alle tre afsnit kan ses indtil ultimo oktober på dr.dk/tv.


Marts 2014: 

Sådan blev afsnit tre omtalt:
Nogle af de store folkemord i det 19. og 20. århundrede viste frem mod en ny mekaniseret fase i det racistiske slagteri. Det gælder bl.a. massakren i Belgisk Congo, hvor kong Leopolds mænd dræbte 10 millioner afrikanere, næsten halvdelen af befolkningen. Omfanget af myrderiet var så gruopvækkende, at nogle europæere måtte spørge sig selv, hvem der var de civiliserede og ,hvem der var de vilde her. Andre steder blev racismen institutionaliseret som apartheidsystemet i Sydafrika og i de amerikanske sydstater, men selv om begge disse systemer er endt på historiens mødding, fortsætter de indgroede mønstre af ulighed baseret på det svævende og højst uvidenskabelige begreb 'race' den dag i dag.

Serien kan nu findes på Youtube:

Afsnit 1: http://www.youtube.com/watch?v=efI6T8lovqY
Afsnit 2: http://www.youtube.com/watch?v=IdBDRbjx9jo
Afsnit 3: http://www.youtube.com/watch?v=oCJHJWaNL-g

Ingen kommentarer:

Send en kommentar