Lidt om Sproget i Diskussionerne om de "Homoseksuelle Vielser"

Personligt mener jeg ikke, der bør foretages vielser i kirken. Det kommer det følgende ikke til at handle om,

men i sådanne sager er det rart at kende hinandens udgangspunkter.

Debatten om kirkelige vielser af par af samme køn fortsætter. Mest blandt dem, der er imod. Og blandt mange ting er der især én ting, der gang på gang undrer mig, ved diskussionens retorik:

Det kommer til at lyde som om, at kirken (blot) er et sted, folk kommer hen og bliver gift. At kirken er et slags firma, der sælger vielser. Og jeg troede netop, at de grupperinger i kirken, der opponerer mod vielser af par af samme køn, var imod denne kirkeforståelse.

Kirke er menigheden. Kirke er noget, mennesker gør sammen. Der er ikke et "dem" og et "os". Der er kun "os". Det handler ikke om at sætte et hegn op, der holder seksuelle minoriteter ude. Der er lige så mange mennesker, der tilhører seksuelle minoriteter i kirkerne og menighederne rundt omkring, som der er udenfor. Det må modstanderne stå ved i deres retorik. Hvis det er det rigtige at gøre, hvorfor så ikke?

I en sidebemærkning vil jeg gerne anføre, at "homoseksuelle vielser" ikke giver mening. Vielser har ingen seksualitet. "Vielser af homoseksuelle" finder sted og har altid fundet sted i kirkerne. Homoseksuelle bliver gift i selv de mest konservative kirker, og kan fortsætte med det, så længe de gifter sig med nogen af det modsatte køn.