14. apr. 2013

Nogle Tanker om Abort, Fosterdiagnostik og Andet

I min familie findes en alvorlig arvelig sygdom. Jeg ved ikke, om jeg har genet, men der er en betydelig risiko. Og jeg har tænkt meget på eventuelle børn og deres ligeledes betydelige risiko for at få sygdommen, i fald jeg er bærer. Vil det være uansvarligt af mig at få børn?

Fra læger, familiemedlemmer og andre har svaret/trøsten været, at med den nye teknologi kan fostre tjekkes for genet, hvorved jeg kan være sikker på at få raske børn.

Og selvfølgelig vil jeg gerne have raske børn. Men omkostningerne er ikke okay. Jeg vil ikke slå de af mine børn, der skulle have genet, ihjel, for at undgå, at de skal blive syge. Det er jo det, ovenstående dækker over, og det er vanvittigt.

Faktum er, at jeg måske selv et af de børn. Mine forældre kendte ikke til sygdommen, men havde det været tilfældet, havde de måske fået samme "råd". Og jeg ved, at der verden over foretages rigtig mange aborter af børn, der har det her gen.

For hvis skyld aborteres de her børn?

Jeg er så godt som sikker på, at hvis børnene kunne bestemme, så ville beslutningen ikke være svær at træffe.

Og hvis jeg bliver testet og finder ud af, at jeg bliver syg, vil jeg stadig være glad for at have fået livet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar