28. dec. 2012

Guilty Pleasures og Den Gode Smag



Vi har alle guilty pleasures. Jeg har mange. At se Americas next top model, sweatpants, take-out og at spise med fingrene er nogle af dem. Jeg er lige ved at tilføje "lav humor" og "dårlige amerikanske serier" - mit sprog afslører mig - mine "guilty pleasures" er ting, jeg opfatter som udannede. Det er noget, u(ud)dannede mennesker gør. Og da jeg nødig vil opfattes som et sådant, bliver tingene "guilty" for mig, og jeg indrømmer dem nødig. 
Jeg ved, at det er dårlig smag, selvom det er min smag.

På samme måde gælder det, at de, der ser "Godaften Danmark", læser regionalaviser og ikke kunne drømme om at læse eller se Shakespeare (læs: de udannede), alligevel vil påstå, at Shakespeare og klassisk musik
er god smag.

Det skyldes, at det øverste samfundslag definerer, hvad der er god smag. Både dem selv og deres iagttagere skaber den "sandhed", at hvad samfundstoppen gør er altid det rigtige. Og så giver det status. Men så snart resten af befolkningen følger med, så flytter samfundstoppen videre. Når "almindelige mennesker" også begynder at spille tennis, så begynder de at spille golf. "Den gode smag"  bør nemlig være en antitese til de lavere klassers kultur. Tennis er ikke fedt mere, når fru Larsen også spiller det.

Ting, der er underklassefænomener bliver automatisk pinlige: lokalaviser, teknisk skole, knallerter, dialekter, at spise købepizzaer foran fjernsynet, træsko, rygning, selvbruner, halfester, arbejdsløshed, gæld, banko, bowling..

Alle, der godtager den præmisse og tager afstand fra disse pinlige ting, er medskyldige.Så længe resten af samfundet halser efter overklassen, bibeholder vi status quo. Så længe underklassen begynder at tale rigsdansk for at blive taget alvorligt, skifter deres garderobe ud for at passe ind, underspiller deres baggrund - klæder sig ud som overklasse - så skriver de under på, at overklassen er den bedste dommer over, hvordan det gode liv ser ud.

3 kommentarer:

  1. Det er et interessant indlæg, især i forbindelse med denne artikel. http://videnskab.dk/kultur-samfund/vores-kulturhistorie-hviler-pa-outsidere-fra-overklassen?

    Jeg vil forsøge at formulere et modsvar til dit blogindlæg: Hvorfor er det skidt at bestræbe sig på at nå op i en højere klasse? Man må jo sige, at samfundstoppen er toppen af samfundet af en bestemt grund - og det er vel de færreste, der ligefrem har lyst til at være de laveste i samfundet? Så på den måde betragtet er de lavere samfundslags bestræbelser mod det højere som et sundhedstegn. På en anden måde betraget er det et sygdomstegn.

    SvarSlet
  2. Tak for din kommentar og artiklen. Jeg tror, det er helt rigtigt, at de øverste samfundslag historisk har dannet de nye strømninger i samfundet, fordi de har haft overskud til det. Det samme gælder nu, tror jeg, men i mindre grad. Jeg kan godt forstå, at folk vil op i en højere klasse, hvis det er i den forstand, at de gerne vil have det lige så godt som dem. Hvis de gerne vil være ligesom dem, så mener jeg, det begynder at blive problematisk. Mine eksempler med dialekt, tøj og fritidsinteresser er netop overfladiske ting. Hvorfor ikke bruge tiden til at få mere indflydelse på samfundet? Uddanne sig? Prøve at opnå lignende privilegier.

    Hvorfor er det sådan? Er det nok at klæde sig ud som overklasse? For uanset, hvor mange gange den lave middelklasse begynder at spille golf osv, vil de altid være et skridt bagefter. De kiksede børn i skolegården bliver jo bare endnu mere kiksede af at være dårlige efterlignere af de seje børn.

    Hvordan kan en så stor gruppe af samfundet blive overbevist om, at deres kultur er kikset?

    SvarSlet