Der skete noget til den nadver. Noget blev brudt ned og andet bygget op.
Den blev brudt ned, Berlinmuren mellem min egen og min vens nadver. Alle nadverfejringer. Muren, der var bygget af: "Desværre. Vi kan ikke fejre nadver sammen. Det er besluttet. Det går ikke" og hundreder af års sammentømring af den sandhed. For vi kunne jo godt. Vi havde lige gjort det. Muren havde jo ikke noget tøj på.
Og noget, jeg før vidste var sandt, kunne jeg nu også mærke, var sandt - nemlig at det i nadveren er et globalt brød, vi deler. At det er ét brød. Der forener alle - i Kristus. Han er i os, og vi er ét.
Der er én kirke: Jesu Kristi kirke. Og jeg vil fejre nadver med mine søstre og brødre i Kristus.
I magasinet Ikon nr. 79 fra juni 2012 er der fokus på, hvorvidt nadverbordet kan være åbent for muslimer. Der er i magasinet indlæg fra Svend Løbner, frikirkepræst, journalist og direktør for Kirkeligt Medieakademi, Niels Henrik Arendt, biskop i Haderslev Stift, Jørgen Skov Sørensen, sekretariatschef for det Mellemkirkelige Råd, bestyrelsesmedlem i Danmission, Kirstine Helboe Johansen, Institut for Kultur og samfund - Kirkehistorie og raktisk Teologi, Peder Kjærsgaard Roulund, sognepræst og Jan Nilsson, cand.theol., netværkskonsulent for Folkekirke og Religionsmøde.
SvarSletDet går godt nok lidt ud over grænserne for dit indlæg, men debatten er såmænd interessant nok.
Spørgsmålet er jo stadig: Hvor går grænsen? Jeg vil gerne have flere med til nadver, men festen stopper også på et tidspunkt.
SvarSletJeg synes, det er svært, når det kommer til ikke-kristnes deltagelse i kirkens ritualer. Om det er muslimer, folkekirkemedlemmer, der ikke tror på Gud, eller hinduer kommer ud på ét for mig i dette tilfælde. På den ene side er det dejligt, at dåben og brylluppet betyder noget for folk. Men hvis det "noget" ikke har noget med Gud at gøre.. Det synes jeg er et problem. Kirken er jo ikke et teater eller Den Fynske Landsby eller et museum. "Tradition" og "romantik" er ikke grund nok til mig. Jeg kan ikke lide, at nogen står og siger "ja" til Gud, når de ikke tror på Ham. At de står og lyver til dåben - når de ingen intentioner har om at opdrage barnet i den kristne tro. Det gør mig utilpas, og jeg synes, det er en hån mod Gud og dem, der faktisk tror på Ham.
Så hvor synes jeg, grænsen skal gå? Jeg synes kun, kristne bør gå til nadver. Alle kristne, der tror på den treenige Gud. Jeg synes, det er respektløst at gå til nadver som ikke-kristen, og jeg kan ikke forstå de kristne, der mener, det vil være godt for forståelse og religionsdialog. Kom med i kirke, kom med til kirkekaffe, men bliv siddende under nadveren.
Basta.