22. jan. 2015

Nogle Tanker om Organdonation

For et stykke tid siden hørte jeg et program om organdonation på Radio24syv. Flere lyttere mente, at kun organdonorer bør kunne modtage organer. Det synes jeg er urimeligt. Jeg vil gerne give mit hjerte til en, der ikke vil give mig deres. Det er lidt som at lade folk, der arbejder sort, komme på sygehuset, selvom de ikke selv har bidraget.

Jeg har to fede grunde til at tage stilling til organdonation:

Når du selv har taget stilling, så skal dine efterladte ikke tage stilling til det midt i en svær situation. Hvis du er villig til at tage imod et organ, så bør du også være villig til at give dine. Og det kan blive aktuelt imorgen.

Det er helt iorden at være imod organdonation. Så skal man selvfølgelig ikke melde sig. Der er fire registreringstyper i donorregistret, og den ene er "forbud". Er man i tvivl om, om man er imod organdonation, så kan man tænke på, om man ville tage imod et hjerte til sit dødsyge barn. Hvis man vil det, så er man for organdonation.

Du kan læse mere og fra- eller tilmelde dig organdonation her.