Hvorfor Benytter Ateister Kirkens Ritualer?

De fleste mennesker, jeg kender, er ateister og agnostikere. Alligevel bliver de gift kirker og får deres børn døbt. Det synes jeg er interessant.

Det lader til, at Folkekirken bliver set som et serviceorgan, hvor medlemmerne betaler kontingent som i en fagforening og derfor har krav på forskellige ydelser. Heriblandt bryllupper og barnedåbe. Andet end kontingentet er ikke påkrævet.

Kirkebryllupper er for mange som en tur på et Frilandsmuseum eller i Den Gamle By, hvor der er "levende historie". Præstens rolle kunne lige så godt udføres af en skuespiller. Jeg har hørt en præst sige provokerende, at han er træt af at skulle bruge tid på folks "perverse drømme om hvide kjoler," der drejer sig om ritual og tradition, og slet ikke om Gud.

Are You Ready for The Rapture?

Rapture er et begreb, som især amerikanske kristne er begejstrede for. Det hedder åbenbart "bortrykkelsen" på dansk, men går ud på, at (super)kristne pludselig vil forsvinde ud af den tynde luft for at blive forenet med Gud.

Jeg har for nylig opdaget den fantastiske hjemmeside raptureready.com, der har været til rådighed for menneskeheden siden 97. Hjemmesiden er både et redskab til kristne, en advarsel til ateister og en ressource, som de, der er blevet ladt tilbage, kan bruge.

Her er eksempler på ressourcer til tilbageblevne:

Oops I wasn't ready: http://www.raptureready.com/rap49.html

Hvorfor er Nogle Kristne Imod Ligbrænding?

Danmark er med 75% et af de lande i Europa, hvor flest urnebegraves

De kristne kirkesamfund imellem er der stor uenighed om, hvorvidt kremering af afdøde er i orden eller ej. Især blandt katolikker og ortodokse kristne findes stor modstand.

Ligbrænding fik sit danske gennembrud af praktiske årsager: 

Dansk Ligbrændingsforening blev stiftet i 1881 under en koleraepedimi for at minimere smittefare, der blev forværret af dårlige kloak- og kirkegårdsforhold. 

Mens protestantiske kirker åbnede op for kremeringer i 1800-tallet, udarbejdede den romersk-katolske kirke i 1884, 1886, 1892 og 1926 forbud mod kremering. I 1963 ophævede Vatikanet forbuddet, men kirken foretrækker stadig begravelse. I ortodokse kirker er kremering stadig forbudt, og ortodokse, der har valgt kremering uden en, for kirken at se, god grund, kan ikke blive begravet på kirkeligt område.

Hvad siger Biblen?

Madonna Lactans - Verden Viser sig at være Fuld af Malerier af Jomfru Maria, der ammer Jesus

Madonna Litta af Leonardo da Vinci, 1490-91

I forbindelse med en artikel, jeg har skrevet, er jeg faldet over malerier af Jesus, der bliver ammet af jomfru Maria. Og der er virkelig mange! Det er simpelthen en hel genre.

I Lukasevangeliet kapitel 11 står der "Mens han sagde det, var der en kvinde i skaren, der råbte: »Saligt er det moderliv, som bar dig, og de bryster, du diede!«". Det må jeg nok sige.

Josef var vel Jesus' Adoptivfar?

I økumeniske sammenhænge kommer temaet Jesus' søskende nogle gange op. Det er nemlig noget, forskellige kirkesamfund ser meget forskelligt på.

I Biblen står der bl.a. (Det er ikke mig selv, der har fundet de her steder, det har mennesker, der kan sprog. Så sænk jeres høtyve.)

Er det ikke tømrerens søn? Hedder hans mor ikke Maria og hans brødre Jakob og Josef og Simon og Judas? Bor alle hans søstre ikke her hos os? Hvor har han så alt dette fra?« Matt 13,55-56

Jesus hos en Josef, der er gammel 
nok til at have en masse børn. 
Guido Reni, 1635

Så kom Jesu mor og hans brødre, og de sendte nogle ind til ham for at hente ham, men selv blev de stående udenfor. Han sad omgivet af en hel skare, og de sagde til ham: »Se, din mor og dine brødre og dine søstre står udenfor og spørger efter dig.« Markus 3, 31-32

De holdt alle i enighed fast ved bønnen, sammen med kvinderne og Jesu mor Maria og hans brødre. Apostlenes Gerninger 1, 14

(...) men andre af apostlene så jeg ikke, kun Jakob, Herrens bror. Galaterbrevet 1,19

Voldsomt generaliseret kan protestanterne, katolikkerne og de ortodokse godt blive enige om, at Jomfru Maria var netop det - jomfru - da hun fødte Jesus. Det er forskelligt, hvor vigtigt det anses, at hun blev ved med at være det. For protestanterne betyder det ikke voldsomt meget, de er skeptiske og mener, at ovenstående "brødre" og "søstre" skal tages bogstaveligt. Ifølge Romersk Katolsk tradition er de omtalte "brødre" og "søstre" fætre og kusiner (det giver lidt mening sprogligt). Ifølge ortodokse kristne dækker ordene over Jesus' halvbrødre og -søstre, som Josef har fra et tidligere ægteskab. Jo renere man gerne vil se Maria, jo sværere bliver det at forestille sig, at hun skal have "kendt nogen", som man siger.

The Bible Afsnit 3-8: Jesus Kommer!

The Bible afsnit 3-4 var ret intetsigende.

Jonatan og Davids (b)romance bliver nævnt, men ikke meget mere end det. Saul siger til Jonatan "Du elsker ham som en bror, gør du ikke?", og Jonatan svarer ja. Det kunne have været noget mere interessant, hvis serien havde fået den nuance med. 

"Da drengen var gået, rejste David sig bag ved stenen. Han kastede sig tre gange til jorden for Jonatan, og så kyssede de hinanden og græd sammen. Jonatan sagde til David: »Gå med fred! Om det, vi har tilsvoret hinanden i Herrens navn, gælder det, at Herren i evighed er vidne mellem os to og mellem dine og mine efterkommere.«"  (Første Samuelsbog 20,41-42)

I afsnit 5-6 begynder der dog at ske noget

Vi kommer til Babylon og hjem igen. Babylonerne snupper den israelitiske intelligentia - hvordan finder de dem? Det er ret enkelt: De tager dem, der har bløde hænder. Afsløret.

Meget pludseligt befinder vi os i Det Nye Testamente. Skaberne har udtalt, at det er for at vise, at de to testamenter hænger uløseligt sammen.

I første del af Jesu liv er der intet nyt under solen. Jesus og hans tøj er meget rent og han har en snorlige midterskilning. Og så er han en flot fyr. Har jeg hørt. Selvfølgelig er også han lige så hvid som mig.

På "Neutral" Grund

I akademiske opgaver, diskussioner og bredere kredse bør jeg tale og argumentere som om, Gud ikke eksisterer. Det har jeg lært. Det ved vi allesammen. Gud har ikke noget at gøre der. Det med Gud er et fritidsprojekt, jeg må lægge på hylden, når jeg skal deltage i alvorlige ting og selskaber med ikke-religiøse mennesker. Det er kun rimeligt. Så kan vi mødes på fælles, neutral grund.

Og jeg gør det. Jeg skifter mentalt spor.

Jeg Er Mere Ydmyg End Dig - En Irriterende Trend i Kirken

Efterhånden er jeg blevet tacklet en del gange på vej til nadver. Ikke af alle de muskelmænd, der kommer til gudstjenesterne, men af alle mulige - også gamle damer, der lige laver snigeren for at få en bedre plads - altså en ude i siden. Ydmyge mennesker sætter sig jo ikke i midten.

Men når man for enhver pris vil vise, hvor ydmyg man er -- så foregår der altså noget muggent.

Jeg har flere gange været i kirker, hvor den halvdel af bænkene, der er nærmest alteret er gabende tomme, mens den bagerste bliver benyttet. Havde jeg sat mig på række tre, er jeg sikker på, folk ville have tænkt deres deres. 

For Queer til de Kristne og for Kristen til de Queer

”Queer” er et begreb, jeg er begejstret for. Jeg bruger her ordet som en betegnelse for mennesker, der ikke føler sig hjemme i den seksualitet, der forventes af dem. Fordi de forelsker sig i andre end dem, der forventes at være målet for deres kærlighed. Fordi de ikke forelsker sig, forelsker sig anderledes eller mindre end normen. Fordi deres seksuelle udfoldelser, følelser eller længsler ikke passer ind i det af samfundet udleverede skema. "Queer" kan også være en slags "diverse"-betegnelse, for de, der hverken betegner sig som gængse homo- hetero- eller biseksuelle. 

Queer og kristen. Kristen og queer. Det ses ofte som modsætninger.

Der er mange steder, man kan finde et kristent fællesskab og mange steder, man kan finde et queer fællesskab. Det er dejligt. Men begge steder er det ofte svært som kristen og queer at føle sig helt hjemme.

De to grupper har jo en historisk konflikt. Kirken har fordømt homoseksuelle og homoseksualitet i mange hundrede år, hvilket har skabt en dyb antipati fra mange homoseksuelles side. Som queer kristen kan man derfor føle sig skudt på fra begge sider. Hos de kristne er man "den queer" og hos de queer er man "den kristne".

Die to Self, Surrender to Christ

Ikke dumt.

Lidt om Sproget i Diskussionerne om de "Homoseksuelle Vielser"

Personligt mener jeg ikke, der bør foretages vielser i kirken. Det kommer det følgende ikke til at handle om,

men i sådanne sager er det rart at kende hinandens udgangspunkter.

Debatten om kirkelige vielser af par af samme køn fortsætter. Mest blandt dem, der er imod. Og blandt mange ting er der især én ting, der gang på gang undrer mig, ved diskussionens retorik:

Det kommer til at lyde som om, at kirken (blot) er et sted, folk kommer hen og bliver gift. At kirken er et slags firma, der sælger vielser. Og jeg troede netop, at de grupperinger i kirken, der opponerer mod vielser af par af samme køn, var imod denne kirkeforståelse.

Dokumentarfilm #2

Flere dokumentarfilm, du bør se! Blandt andet om en amerikaner, der elsker Nordkorea, den virkelige historie om John Nash og et kærligt portræt af en kæreste, der dør af AIDS. 

Changing our Religious Language in the Name of Gender Neutrality

The next WSCF Europe Gender conference is “Communicating Gender” 24-28 October in Løgumkloster, Denmark. This is a very interesting topic and being part of the PrepCom I’ve thought a lot about it lately. We’ve crammed the conference with diverse angles on this topic.

Dem, vi andre ikke vil lege med - Økumeniens Grænser

På det seneste har jeg tænkt over, hvem der er inviteret ind i den økumeniske familie. Jeg har for nylig været på en enormt spændende konference med World Student Christian Federation i Finland, der har sat gang i en masse tanker. Det, jeg vil tage op her, var dog nærmest en bisætning på konferencen. Vi besøgte et universitet i Helsinki, hvor blandt andet en repræsentant fra GC Mediaministries (GCM) holdt et oplæg for os. GCM, der har base i Finland, arbejder for at sprede evangeliet rundt omkring i verden – så vidt jeg har forstået hovedsageligt i Mellemøsten og Rusland for tiden. GCM mener, at den udbredte ateisme i disse områder har ført til et menneskeligt forfald, bl.a. i form af alkoholisme og andre former for misbrug, smuldrende seksualmoral og familiens opløsning. Dette vil GCM gerne modarbejde ved hjælp af Evangeliet.

Mission vs Religionsdialog

Religionsdialog. Der bliver talt meget om det. Jeg mener, religionsdialog er et af mange udtryk for en værdirelativisme, jeg ikke kan forstå, kristne kan have. Hvis en kristen tror på, at Kristus er Guds søn og døde for vores synder og at der kun er én Gud. Hvordan kan man så mene, at hinduismen er lige så gyldig? Hvis det, jeg tror på, er rigtigt, må de, der tror noget andet, tage fejl. De må være vildfarne. Men for at gå i religionsdialog med hinduister, må parterne i dialogen netop se de to religioner som lige gyldige. Og det forstår jeg ikke, kristne kan. Det opfattes som sympatisk, men er udtryk for et nedladende menneskesyn.

Det med Nadver

For noget tid siden tog jeg en ven, der er hviderussisk og ortodoks, med i natkirke i Vor Frue Kirke i Århus. Det er altid hyggeligt, men det, der står helt klart for mig fra den dag, er, at han gik til nadver med mig. Med os. Jeg tænkte "må du det?". 

Der skete noget til den nadver. Noget blev brudt ned og andet bygget op.

Er Julemanden blevet Gud, og er Juleaften “Dommedag for Børn”?

Mine tanker om vores julefejring har “Santa Claus is Coming to Town” som naturlig underlægningsmusik. Jeg vil gerne gennemgå sangen som en slags eksemplificering og "bevisførelse" for mine betragtninger. Jeg har tænkt en del over julemanden. Hvordan han er en del af vores jul, og hvordan vi ser på ham. Det er som om, han er blevet et moderne forbrugssamfunds udgave af Gud.