Forældre: Stop Mobningshykleriet

Børn kan være virkelig ubehagelige over for hinanden, og skoler, forældre og tv forsøger at ændre på det. Det er rigtig svært. Og hvor kommer det dog fra?

Jeg tror, at især forældre bør ransage sig selv.

• Hvordan taler I om jeres kolleger?

• Hvordan omtaler I jeres børns klassekammerater og deres forældre?

• Hvordan taler I om politikere, I er uenige med?

• Hvordan bliver der talt om kendte menneskers gøren og laden over jeres spisebord?

• Kan dele af jeres humor betegnes som mobning?

Hvis ikke I taler respektfuldt om andre mennesker, så ville det næsten være mærkeligt, hvis jeres børn gjorde det.

Og hvis I svarer "Slap dog af, det er bare for sjov", kan jeg informere jer om, at det også er det, jeres børn siger.

Navnetesten - en Service til Vordende Forældre

Det er vigtigt for mange forældre, at deres børn ikke hedder det samme som de andre børn i børnehaven. Dette ønske driver desværre nogle forældre ud i valg af lidt for mærkelige navne til deres børn. For når man vælger et nichenavn, risikerer man, at det kun passer til en særlig type mennesker. 

Derfor har jeg som en service til vordende forældre lavet en navnetest. Velbekomme.

Noget, jeg især har tænkt på, er, at mange piger får søde navne. Meget søde navne. Pippi og Silke er hyggelige navne til babyer. Det er hyggeligt i børnehaven. Men det passer altså ikke til alle voksne kvinder. 

Dokumentarfilm #2

Flere dokumentarfilm, du bør se! Blandt andet om en amerikaner, der elsker Nordkorea, den virkelige historie om John Nash og et kærligt portræt af en kæreste, der dør af AIDS. 

It takes a village.. Vores Fælles Ansvar for Børns Velfærd

De fleste kender nok udtrykket "It takes a village to raise a child". Der skal en hel landsby til at opdrage et barn. Et barn er hele landsbyens ansvar. Det er, så vidt jeg kan finde ud af, et nigeriansk mundheld. Jeg synes, det er flot.

Det strider meget imod danske normer. Vi vil ikke blande os. Ikke engang, når det gælder vores familie. Jeg ville ønske, det ikke var sådan. Hensynet tages for forældrenes skyld. Og for ens forhold til forældrene. Ikke for børnenes. Jeg mener ikke, vi skal blande os i småting i børneopdragelse, men at hele landsbyen bør føle et ansvar for, at børnene har det godt. 

Guilty Pleasures og Den Gode Smag

Vi har alle guilty pleasures. Jeg har mange. At se Americas next top model, sweatpants, take-out og at spise med fingrene er nogle af dem. Jeg er lige ved at tilføje "lav humor" og "dårlige amerikanske serier" - mit sprog afslører mig - mine "guilty pleasures" er ting, jeg opfatter som udannede. Det er noget, u(ud)dannede mennesker gør. Og da jeg nødig vil opfattes som et sådant, bliver tingene "guilty" for mig, og jeg indrømmer dem nødig. 

Jeg ved, at det er dårlig smag, selvom det er min smag.

På samme måde gælder det, at de, der ser "Godaften Danmark", læser regionalaviser og ikke kunne drømme om at læse eller se Shakespeare (læs: de udannede), alligevel vil påstå, at Shakespeare og klassisk musik

er god smag.

Barnekroppen som (Seksuelt) Ideal

Jeg har efterhånden lært, at jo mere barnlig en kvindes krop er, jo mere seksuelt tiltrækkende er den. Det præpubertære udseende er tydeligvis også målet, når jeg ser på, hvad mange kvinder stræber mod i deres jagt på skønhed og anerkendelse.

For som vi alle ved, så sker der i puberteten ting, der er så klamme, at vi prøver at slette alle spor af dem og lade som om, det aldrig er sket. For det ødelægger jo det hele!


Først og fremmest: kropsbehåring - ad! - væk med det. Det er ulækkert, maskulint og pinligt, har jeg lært. Selv i de reklamer, der handler om kropsbehåring ikke er nogen kropsbehåring. Kvinder i ladyshaverreklamer barberer altid allerede hårløse ben eller armhuler. Hvilket jo gør produktet overflødigt. Ben med i-ved-nok-hvad på er simpelthen for frastødende til at vise i tv. Det er på tide at indgå i en evig sisyfoskamp mod hårene! Hvorfor er det lige, det er super lækkert at se på en kvinde klædt ud som en ni-årig? Tanken er ikke særlig lækker.

Er Julemanden blevet Gud, og er Juleaften “Dommedag for Børn”?

Mine tanker om vores julefejring har “Santa Claus is Coming to Town” som naturlig underlægningsmusik. Jeg vil gerne gennemgå sangen som en slags eksemplificering og "bevisførelse" for mine betragtninger. Jeg har tænkt en del over julemanden. Hvordan han er en del af vores jul, og hvordan vi ser på ham. Det er som om, han er blevet et moderne forbrugssamfunds udgave af Gud.