Dokumentarfilm #3: "Liget i lejligheden"

I går blev "Liget i lejligheden" - med den mere charmerende originaltitel "Dreams of a life" - igen sendt på dansk fjernsyn. Det er en virkelig god dokumentarfilm, der undersøger Joyce Vincens liv.

Omtalen fra DR:

I 2003 døde 38-årige Joyce Vincent i sin lejlighed i London, men ingen bemærkede, at hun var død. Da hendes skelet blev fundet tre år senere, var varmeapparatet og tv'et i hendes lejlighed stadig tændt. Men hvem var Joyce Vincent? Og hvordan kunne det gå til, at hun lå død i hele tre år, uden at nogen opdagede det? Filminstruktør Carol Morley satte sig for at undersøge, hvem Joyce Vincent var, og hvordan hun kunne dø uden at være savnet af nogen.

Nogle Tanker om Organdonation

For et stykke tid siden hørte jeg et program om organdonation på Radio24syv. Flere lyttere mente, at kun organdonorer bør kunne modtage organer. Det synes jeg er urimeligt. Jeg vil gerne give mit hjerte til en, der ikke vil give mig deres. Det er lidt som at lade folk, der arbejder sort, komme på sygehuset, selvom de ikke selv har bidraget.

Jeg har to fede grunde til at tage stilling til organdonation:

Hvorfor har Heteroseksuelle Ikke Nogen Parade?

Jeg er flere gange blevet stillet ovenstående spørgsmål. Senest i samtale med et par litauere. Som bekendt er gay pride netop dér kontroversielt, og det er farligt at deltage.

Paraden og fænomenet "gay pride" provokerede dem, og det var min opfattelse, at de så den som et udtryk for, at homoseksuelle måtte mene, at de var mere interessante end heteroseksuelle, og at særlige regler burde gælde dem.

Holdningen blandt litauerne var, at folk må gøre hvad de vil derhjemme, men ikke bør skilte med det udenfor. Jeg tror ikke, de forstår, at det er at begå vold mod folk.

Are You Ready for The Rapture?

Rapture er et begreb, som især amerikanske kristne er begejstrede for. Det hedder åbenbart "bortrykkelsen" på dansk, men går ud på, at (super)kristne pludselig vil forsvinde ud af den tynde luft for at blive forenet med Gud.

Jeg har for nylig opdaget den fantastiske hjemmeside raptureready.com, der har været til rådighed for menneskeheden siden 97. Hjemmesiden er både et redskab til kristne, en advarsel til ateister og en ressource, som de, der er blevet ladt tilbage, kan bruge.

Her er eksempler på ressourcer til tilbageblevne:

Oops I wasn't ready: http://www.raptureready.com/rap49.html

Bucketlisten - En Slags Forsikring for Fremtiden?

En bucket list er en liste over ting, man vil nå, før man dør. 

Jeg har lavet flere bucket lists. De er sjove at falde over. At se, hvad der falder fra, hvad der kommer på listen, og hvad der går igen. 

Nogle af gengangerne på mine lister er: sove på et bjerg, se ildfluer, lære at stå på skateboard, dyrke kartofler..

Det er sjovt at sidde og drømme om, hvad man vil gøre med og i sit liv. Man behøver ikke være fornuftig, når man skriver sådan en liste.

Ud over det sjove ved at lave listen, sætter arbejdet tanker igang -  tanker om muligheder og om drømme. Om hvad der kan findes på den anden side af hverdagen. 

Nogle Tanker om Abort, Fosterdiagnostik og Andet

I min familie findes en alvorlig arvelig sygdom. Jeg ved ikke, om jeg har genet, men der er en betydelig risiko. Og jeg har tænkt meget på eventuelle børn og deres ligeledes betydelige risiko for at få sygdommen, i fald jeg er bærer. Vil det være uansvarligt af mig at få børn?

Fra læger, familiemedlemmer og andre har svaret/trøsten været, at med den nye teknologi kan fostre tjekkes for genet, hvorved jeg kan være sikker på at få raske børn.

Og selvfølgelig vil jeg gerne have raske børn. Men omkostningerne er ikke okay. Jeg vil ikke slå de af mine børn, der skulle have genet, ihjel, for at undgå, at de skal blive syge. Det er jo det, ovenstående dækker over, og det er vanvittigt.

Kapitalismen Lever af Utilfredshed - Hvilken Indflydelse har det på Vores Liv?

Et kapitalistisk samfund drives af forbrug. 

Forbruget kan øges ved at skabe en kultur, hvor vi (mennesker, der i dette scenarie er reduceret til "forbrugere") vil have en fladskærm, selvom det gamle fjernsyn fungerer fint. Hvor vi vil have et nyt køkken, fordi det gamle er kikset. En "brug og smid væk"-kultur.

Forbrugets bedste værktøj er reklamen. Reklamens rolle er at få os til at købe ting, vi ikke vidste, vi manglede, eller af et mærke, vi ikke vidste vi ville have. En god reklame kan skabe et behov. Det kan ske ved at gøre os utilfredse med vores køkkenudstyr, bil, hus, bryster, tøj.. Brugsværdi er blevet en detalje.

Jeg kan på det varmeste, varmeste anbefale at se videoen, der er indlagt i dette indlæg. Det er fra det hedengangne program "Den 11. time", der blev sendt på dr2 og havde Mikael Bertelsen og Mads Brügger som værter. I dette afsnit er Phillip Blond gæst. Han er filosof og teolog og kalder sig selv en "rød konservativ". Jeg har forsøgt at skrive ovenstående i Blonds ånd.

Phillip Blond mener, at den utilfredshed, brug-og-smid-væk kulturen lever af, ikke kun kendetegner vores forbrug, men at den har indflydelse på hele vores kultur.

Her vil jeg tage stafetten op.

Navnetesten - en Service til Vordende Forældre

Det er vigtigt for mange forældre, at deres børn ikke hedder det samme som de andre børn i børnehaven. Dette ønske driver desværre nogle forældre ud i valg af lidt for mærkelige navne til deres børn. For når man vælger et nichenavn, risikerer man, at det kun passer til en særlig type mennesker. 

Derfor har jeg som en service til vordende forældre lavet en navnetest. Velbekomme.

Noget, jeg især har tænkt på, er, at mange piger får søde navne. Meget søde navne. Pippi og Silke er hyggelige navne til babyer. Det er hyggeligt i børnehaven. Men det passer altså ikke til alle voksne kvinder. 

It takes a village.. Vores Fælles Ansvar for Børns Velfærd

De fleste kender nok udtrykket "It takes a village to raise a child". Der skal en hel landsby til at opdrage et barn. Et barn er hele landsbyens ansvar. Det er, så vidt jeg kan finde ud af, et nigeriansk mundheld. Jeg synes, det er flot.

Det strider meget imod danske normer. Vi vil ikke blande os. Ikke engang, når det gælder vores familie. Jeg ville ønske, det ikke var sådan. Hensynet tages for forældrenes skyld. Og for ens forhold til forældrene. Ikke for børnenes. Jeg mener ikke, vi skal blande os i småting i børneopdragelse, men at hele landsbyen bør føle et ansvar for, at børnene har det godt.