Dokumentarfilm #4 - Seksuel Vold på DR

Der har været regulært voldtægtstema på DR. Der er især to film, der har fanget mig, film om gruppevoldtægter af kvinder i hhv Indien og Kenya. I begge film møder vi mennesker, der brænder for at ændre de ting i samfundet, der gør, at gruppevoldtægter bliver begået og ingen stillet til ansvar. Begge film lægger op til diskussioner om, hvad "voldtægtskultur" er.

Dokumentarfilm #3: "Liget i lejligheden"

I går blev "Liget i lejligheden" - med den mere charmerende originaltitel "Dreams of a life" - igen sendt på dansk fjernsyn. Det er en virkelig god dokumentarfilm, der undersøger Joyce Vincens liv.

Omtalen fra DR:

I 2003 døde 38-årige Joyce Vincent i sin lejlighed i London, men ingen bemærkede, at hun var død. Da hendes skelet blev fundet tre år senere, var varmeapparatet og tv'et i hendes lejlighed stadig tændt. Men hvem var Joyce Vincent? Og hvordan kunne det gå til, at hun lå død i hele tre år, uden at nogen opdagede det? Filminstruktør Carol Morley satte sig for at undersøge, hvem Joyce Vincent var, og hvordan hun kunne dø uden at være savnet af nogen.

Hvorfor Benytter Ateister Kirkens Ritualer?

De fleste mennesker, jeg kender, er ateister og agnostikere. Alligevel bliver de gift kirker og får deres børn døbt. Det synes jeg er interessant.

Det lader til, at Folkekirken bliver set som et serviceorgan, hvor medlemmerne betaler kontingent som i en fagforening og derfor har krav på forskellige ydelser. Heriblandt bryllupper og barnedåbe. Andet end kontingentet er ikke påkrævet.

Kirkebryllupper er for mange som en tur på et Frilandsmuseum eller i Den Gamle By, hvor der er "levende historie". Præstens rolle kunne lige så godt udføres af en skuespiller. Jeg har hørt en præst sige provokerende, at han er træt af at skulle bruge tid på folks "perverse drømme om hvide kjoler," der drejer sig om ritual og tradition, og slet ikke om Gud.

Hvorfor har Heteroseksuelle Ikke Nogen Parade?

Jeg er flere gange blevet stillet ovenstående spørgsmål. Senest i samtale med et par litauere. Som bekendt er gay pride netop dér kontroversielt, og det er farligt at deltage.

Paraden og fænomenet "gay pride" provokerede dem, og det var min opfattelse, at de så den som et udtryk for, at homoseksuelle måtte mene, at de var mere interessante end heteroseksuelle, og at særlige regler burde gælde dem.

Holdningen blandt litauerne var, at folk må gøre hvad de vil derhjemme, men ikke bør skilte med det udenfor. Jeg tror ikke, de forstår, at det er at begå vold mod folk.

Indtryk fra Reaktionerne på Terrorangrebene i Paris

Dokumentarfilm #3: Mads Brüggers Dokumentarfilm

Mads Brüggers dokumentarfilm er kontroversielle, provokerende og politisk ukorrekte ud over alle grænser. Og jeg er vild med det. I 2009 stod han bag Det Røde Kapel, der finder sted i Nordkorea, og i 2011 Ambassadøren, der hovedsageligt foregår i Den Centralafrikanske Republik.

Fra "Det Røde Kapel"

I Det Røde Kapel tager han til Nordkorea og udgiver sig for at være en kommunistisk teaterinstruktør med Simon Jul Jørgensen og Jacob Nossel (der begge er adopterede fra Korea) som teatertruppen "Det Røde Kapel". De giver sig ud for at ville fremme kulturudvekslingen mellem Nordkorea og Danmark, men formålet er selvfølgelig at undersøge det nordkoreanske samfund.

En Varm Anbefaling: Dokumentarserien "Racismens Historie"

I bliver simpelthen nødt til at se de her programmer. 

Racism: A History produceret af BBC i 2007 vises for tiden på drk under navnet "Racismens historie". Det er en serie på tre afsnit, hvoraf jeg har set de to. Især har anden del gjort et stort indtryk på mig.

Omtalen af første afsnit fra drs hjemmeside:

Hvorfra stammer forestillingen om, at mennesker kan opdeles i forskellige racer. Og ikke mindst forestillingen om, at én race skulle være andre overlegne? Den spanske erobring af Sydamerika og ødelæggelsen af de gamle civilisationer i 'Den nye Verden' og den transatlantiske slavehandel fik stor betydning for forestillingen om de hvides overherredømme, for selv oplysningstidens filosoffer tjente penge på slavehandlen! Og det var i høj grad slaveriet og grundlæggelsen af de første europæiske kolonier i Amerika, der gjorde 'neger' synonym med slave og førte til udryddelsen af de indfødte amerikanere.

Josef var vel Jesus' Adoptivfar?

I økumeniske sammenhænge kommer temaet Jesus' søskende nogle gange op. Det er nemlig noget, forskellige kirkesamfund ser meget forskelligt på.

I Biblen står der bl.a. (Det er ikke mig selv, der har fundet de her steder, det har mennesker, der kan sprog. Så sænk jeres høtyve.)

Er det ikke tømrerens søn? Hedder hans mor ikke Maria og hans brødre Jakob og Josef og Simon og Judas? Bor alle hans søstre ikke her hos os? Hvor har han så alt dette fra?« Matt 13,55-56

Jesus hos en Josef, der er gammel 
nok til at have en masse børn. 
Guido Reni, 1635

Så kom Jesu mor og hans brødre, og de sendte nogle ind til ham for at hente ham, men selv blev de stående udenfor. Han sad omgivet af en hel skare, og de sagde til ham: »Se, din mor og dine brødre og dine søstre står udenfor og spørger efter dig.« Markus 3, 31-32

De holdt alle i enighed fast ved bønnen, sammen med kvinderne og Jesu mor Maria og hans brødre. Apostlenes Gerninger 1, 14

(...) men andre af apostlene så jeg ikke, kun Jakob, Herrens bror. Galaterbrevet 1,19

Voldsomt generaliseret kan protestanterne, katolikkerne og de ortodokse godt blive enige om, at Jomfru Maria var netop det - jomfru - da hun fødte Jesus. Det er forskelligt, hvor vigtigt det anses, at hun blev ved med at være det. For protestanterne betyder det ikke voldsomt meget, de er skeptiske og mener, at ovenstående "brødre" og "søstre" skal tages bogstaveligt. Ifølge Romersk Katolsk tradition er de omtalte "brødre" og "søstre" fætre og kusiner (det giver lidt mening sprogligt). Ifølge ortodokse kristne dækker ordene over Jesus' halvbrødre og -søstre, som Josef har fra et tidligere ægteskab. Jo renere man gerne vil se Maria, jo sværere bliver det at forestille sig, at hun skal have "kendt nogen", som man siger.

Om Jeg Har Læst Bibelen? Jeg Har Set "The Bible"

Jeg har set de første to afsnit af tv-serien "The Bible", der blev sendt i USA i løbet af marts. Serien er i ti dele, fem dobbeltafsnit. Skaberne af serien, der bl.a. også står bag "Survivor" har udtalt, at "Billions of people will see this series. Billions". Vi får se.

Seriens åbningsscene er Noa, der på arken fortæller sin familie verdenshistorien (der jo på det tidspunkt ikke er så lang). Noget af det første, der falder mig i øjnene, er, at skuespillerne ser lige så mellemøstlige ud som dem i "Life of Brian". 

Adam og Eva 

Først og fremmest ligner de to nogle fra en undertøjs-reklame. Det er de formentlig også, for de er bege modeller. Det er et gennemgående tema blandt skuespillerne, og jeg kan allerede afsløre nu, at "Jesus" også er model. Nåja. Syndefaldsmyten bygger de på gamle fortolkninger: Adam, der ligner en europæer, forføres af en mere eksotisk udseende Eva, der kommer hen til ham med frugten... På trods af, at der i Bibelen står "Hun gav den også til sin mand, der var hos hende, og han spiste" (Gen 2,6). Det er ikke et æble, de spiser, det må jeg give dem.

Forældre: Stop Mobningshykleriet

Børn kan være virkelig ubehagelige over for hinanden, og skoler, forældre og tv forsøger at ændre på det. Det er rigtig svært. Og hvor kommer det dog fra?

Jeg tror, at især forældre bør ransage sig selv.

• Hvordan taler I om jeres kolleger?

• Hvordan omtaler I jeres børns klassekammerater og deres forældre?

• Hvordan taler I om politikere, I er uenige med?

• Hvordan bliver der talt om kendte menneskers gøren og laden over jeres spisebord?

• Kan dele af jeres humor betegnes som mobning?

Hvis ikke I taler respektfuldt om andre mennesker, så ville det næsten være mærkeligt, hvis jeres børn gjorde det.

Og hvis I svarer "Slap dog af, det er bare for sjov", kan jeg informere jer om, at det også er det, jeres børn siger.

På "Neutral" Grund

I akademiske opgaver, diskussioner og bredere kredse bør jeg tale og argumentere som om, Gud ikke eksisterer. Det har jeg lært. Det ved vi allesammen. Gud har ikke noget at gøre der. Det med Gud er et fritidsprojekt, jeg må lægge på hylden, når jeg skal deltage i alvorlige ting og selskaber med ikke-religiøse mennesker. Det er kun rimeligt. Så kan vi mødes på fælles, neutral grund.

Og jeg gør det. Jeg skifter mentalt spor.

Jeg Er Mere Ydmyg End Dig - En Irriterende Trend i Kirken

Efterhånden er jeg blevet tacklet en del gange på vej til nadver. Ikke af alle de muskelmænd, der kommer til gudstjenesterne, men af alle mulige - også gamle damer, der lige laver snigeren for at få en bedre plads - altså en ude i siden. Ydmyge mennesker sætter sig jo ikke i midten.

Men når man for enhver pris vil vise, hvor ydmyg man er -- så foregår der altså noget muggent.

Jeg har flere gange været i kirker, hvor den halvdel af bænkene, der er nærmest alteret er gabende tomme, mens den bagerste bliver benyttet. Havde jeg sat mig på række tre, er jeg sikker på, folk ville have tænkt deres deres. 

For Queer til de Kristne og for Kristen til de Queer

”Queer” er et begreb, jeg er begejstret for. Jeg bruger her ordet som en betegnelse for mennesker, der ikke føler sig hjemme i den seksualitet, der forventes af dem. Fordi de forelsker sig i andre end dem, der forventes at være målet for deres kærlighed. Fordi de ikke forelsker sig, forelsker sig anderledes eller mindre end normen. Fordi deres seksuelle udfoldelser, følelser eller længsler ikke passer ind i det af samfundet udleverede skema. "Queer" kan også være en slags "diverse"-betegnelse, for de, der hverken betegner sig som gængse homo- hetero- eller biseksuelle. 

Queer og kristen. Kristen og queer. Det ses ofte som modsætninger.

Der er mange steder, man kan finde et kristent fællesskab og mange steder, man kan finde et queer fællesskab. Det er dejligt. Men begge steder er det ofte svært som kristen og queer at føle sig helt hjemme.

De to grupper har jo en historisk konflikt. Kirken har fordømt homoseksuelle og homoseksualitet i mange hundrede år, hvilket har skabt en dyb antipati fra mange homoseksuelles side. Som queer kristen kan man derfor føle sig skudt på fra begge sider. Hos de kristne er man "den queer" og hos de queer er man "den kristne".

Kapitalismen Lever af Utilfredshed - Hvilken Indflydelse har det på Vores Liv?

Et kapitalistisk samfund drives af forbrug. 

Forbruget kan øges ved at skabe en kultur, hvor vi (mennesker, der i dette scenarie er reduceret til "forbrugere") vil have en fladskærm, selvom det gamle fjernsyn fungerer fint. Hvor vi vil have et nyt køkken, fordi det gamle er kikset. En "brug og smid væk"-kultur.

Forbrugets bedste værktøj er reklamen. Reklamens rolle er at få os til at købe ting, vi ikke vidste, vi manglede, eller af et mærke, vi ikke vidste vi ville have. En god reklame kan skabe et behov. Det kan ske ved at gøre os utilfredse med vores køkkenudstyr, bil, hus, bryster, tøj.. Brugsværdi er blevet en detalje.

Jeg kan på det varmeste, varmeste anbefale at se videoen, der er indlagt i dette indlæg. Det er fra det hedengangne program "Den 11. time", der blev sendt på dr2 og havde Mikael Bertelsen og Mads Brügger som værter. I dette afsnit er Phillip Blond gæst. Han er filosof og teolog og kalder sig selv en "rød konservativ". Jeg har forsøgt at skrive ovenstående i Blonds ånd.

Phillip Blond mener, at den utilfredshed, brug-og-smid-væk kulturen lever af, ikke kun kendetegner vores forbrug, men at den har indflydelse på hele vores kultur.

Her vil jeg tage stafetten op.

Høje Hæle på Brosten - Indespærring af Kvindekroppen

Nogle gange, når jeg har forvildet jeg mig ind i Århus midtby en sen torsdag, fredag eller lørdag aften, står jeg på Klostertorv og venter på min bus sammen med en masse feststemte unge mennesker. Det inkluderer oftest unge kvinder, der selv på denne årstid er iført høje hæle og har bare ben. De har svært ved at gå på brostenene, og det er tydeligt, de fryser.

Hvad skal det til for?

Den franske sociolog Pierre Bourdieu kalder det "den symbolske indespærring af kvindekroppen", når kvinder iklæder sig ting, der hæmmer deres bevægelsesfrihed. Det kan være højhælede sko som i ovenstående eksempel. Tøj, der er for koldt til årstiden. Negle, der er så lange, det f.eks. bliver svært at skrive på et tastatur. Nederdele, der kun kan tages små skridt i.

It takes a village.. Vores Fælles Ansvar for Børns Velfærd

De fleste kender nok udtrykket "It takes a village to raise a child". Der skal en hel landsby til at opdrage et barn. Et barn er hele landsbyens ansvar. Det er, så vidt jeg kan finde ud af, et nigeriansk mundheld. Jeg synes, det er flot.

Det strider meget imod danske normer. Vi vil ikke blande os. Ikke engang, når det gælder vores familie. Jeg ville ønske, det ikke var sådan. Hensynet tages for forældrenes skyld. Og for ens forhold til forældrene. Ikke for børnenes. Jeg mener ikke, vi skal blande os i småting i børneopdragelse, men at hele landsbyen bør føle et ansvar for, at børnene har det godt. 

Om Omvendelse i kirken og Præsters Ansvar - Preaching to the choir

"Preaching to the choir" betyder at forsøge at overtale nogle, der allerede er enige. Det er formålsløst. Jeg har tænkt over det udtryk, og jeg tror, at præmissen, nemlig at kirkekoret må være overbevist, er falsk. Jeg tror, det er nødvendigt at prædike for koret. Og for menigheden. At prædike omvendelse i kirken. Jeg tror, vi skal prise os lykkelige, hvis en fjerdedel af de, der går til højmesse i sandhed er omvendte. Hvis en tiendedel er.

De såkaldte "livsstilsprædikener" og feel-good prædikener, der holdes landet over søndag efter søndag, er en skændsel. Det mener jeg helt oprigtigt. De er en skændsel mod kirken, mod kristendommen og mod Gud. Anekdoter og hverdagsfilosofi kan præsten underholde med til kirkekaffen. Vi behøver evangelium og omvendelse. Andet er et svigt af præstens opgave og af vores opgave som kristne. Succeskriteriet er ikke at få folk i kirke. Det er ikke at få glade og trofaste kirkegængere. Det er ikke engang at få folk til at elske Jesus.

Guilty Pleasures og Den Gode Smag

Vi har alle guilty pleasures. Jeg har mange. At se Americas next top model, sweatpants, take-out og at spise med fingrene er nogle af dem. Jeg er lige ved at tilføje "lav humor" og "dårlige amerikanske serier" - mit sprog afslører mig - mine "guilty pleasures" er ting, jeg opfatter som udannede. Det er noget, u(ud)dannede mennesker gør. Og da jeg nødig vil opfattes som et sådant, bliver tingene "guilty" for mig, og jeg indrømmer dem nødig. 

Jeg ved, at det er dårlig smag, selvom det er min smag.

På samme måde gælder det, at de, der ser "Godaften Danmark", læser regionalaviser og ikke kunne drømme om at læse eller se Shakespeare (læs: de udannede), alligevel vil påstå, at Shakespeare og klassisk musik

er god smag.

Sexual Slang Used in Everyday Language

Denne oversigt er ikke tilgængelig. Klik her for at se indlægget.

Changing our Religious Language in the Name of Gender Neutrality

The next WSCF Europe Gender conference is “Communicating Gender” 24-28 October in Løgumkloster, Denmark. This is a very interesting topic and being part of the PrepCom I’ve thought a lot about it lately. We’ve crammed the conference with diverse angles on this topic.